Ishtar og Ilsherne
Ilsherne er børn af Daikia, sortelvernes moder og nu afdøde gudinde.
Ilsherne havde hver deres evner og pligter, og de stiftede et Hus hver, som skulle værne om dem, deres pligter og ansvar. Efter Daikias død overtog Ilsherne hendes plads, hvor de skulle lede og beskytte sortelverne. Ilshernes styre var rigidt og hårdt, det Hus man blev født ind i, var det man ville dø i, og intet kunne ændre det. Dette skabte splid og stridigheder, da magten ikke var lige fordelt blandt husene.
Ishtar så, hvordan dette skadede sortelverne og stoppede sine søskendes stridigheder og gav dem alle lige magt. Nu skulle alle huse være lige, og enhver sortelver burde have mulighed for at skifte til det hus, der passede deres evner bedst.
Ishtar - Den Hvide
Den Førstefødte. Den stærkeste af Ilshere. Guden.
Isthar vil udføre Daikias mission: at samle alle sortelvere i et stærkt og magtfuldt Utopia, Xundus. Isthar har siden hendes moders død prøvet at overføre al Daikias magt til sig selv. Hun vil selv lede sortelverne, for hun så, at sortelverne var svage og splittede, så længe hendes moders krafter var spredt mellem hendes søskende.
Ishtar så denne svaghed som vanære af Daikias minde, og søgte at blive ophøjet til gud, for at rette op på hendes søskendes skade og for at give sortelverne deres retmæssige skæbne. For at rede hendes folk gik hun imod sine søskende, hun kontaktede sortelverne, og bad dem om hjælp. Sortelverne i A’kastin lyttede, og med deres hjælp tog hun sine søskendes magt og gjorde den til sin egen. Alle hendes søskende overgav deres magt til Den Førstefødte uden kamp, og som belønning delte Ishtar en smule af sin nyvundne styrke med dem. Hun fordelte denne styrke lige imellem dem, så de ikke længere kunne skabe splid blandt Ishtars folk.
Isthar samlede sin moders splittede folk, og fortalte alle præster, at de ikke længere skulle tilbede de andre Ilshere. De skulle kun prise hendes navn, for nu havde sortelverne en ny fælles gud, Ishtar Den Førstefødte, og Ishtar vil give dem Xundus.
Sefyr - Den Blå
Det andet barn. Den søgende Ilsher. Magikeren.
Sefyr er bedst kendt for hendes intellekt. Det siges at hun kan besvare alle spørgsmål i verdenen, eller vil dø i forsøget på at finde svaret. Sefyr vægter viden over alt andet, og har stor respekt, for dem, der dedikerer sit liv til deres studier og indsamling af viden.
Hendes søgen efter viden og magt ledte hende til Ewen. Hun kendte til hans had overfor hende og resten af Daikias børn, så hun forklædte sig, og narrede ham til at tage hende til sig som lærling. Der lærte Sefyr magiens kunstner, og det menes at Sefyr blev lige så stærk som magiens Stormester.
Sefyr er altid blevet anset som den næst stærkeste af sine søskende, grundet hendes arkaniske kræfter. Da Ishtar krævede at Sefyr overgav sin magt til hende, satte det en stor kløft mellem søstrene, hvilket har gjort deres forhold distanceret, selv efter Ishtar igen delte sin magt med sine søskende – for de fik aldrig deres fulde styrke igen.
Marcel - Den Lilla
Det tredje barn. Den retfærdige Ilsher. Skjoldet.
Marcel kan takkes for meget, uden Marcel var sortelverne blevet udslættet. Hun stod ene og alene for at beskytte folket mod Balator og hans følge af dæmoner. Hun har ført og vundet mange krige, og er anset som den dygtigste strateg blandt sine søskende.
Men det er ikke kun på slagmarken at Marcel forsvarer og beskytter sortelverne. Marcel stiftede domstolene, der skulle opretholde lov og orden i samfundet, imens hendes garde, De Lilla Skjold, skulle beskytte sortelverne mod angreb fra andre riger. Selvom Marcel er en dygtig kriger, tyer hun ikke til våben før alt andet har fejlet, og gør sit for at finde en diplomatisk løsning før det ender med kamp.
Marcel overgav frivilligt sin magt til Ishtar, eftersom hun var den førstefødte og den retmæssige arving til Daikias magt.
Ira - Den Røde
Det Fjerde barn. Den stridige Ilsher. Krigeren.
Ira har en rå kampgejst og kaster sig ind i alle kampe med samme iver og energi. Han er en berygtet kriger og soldat, og har flere gange været årsagen til sortelvernes sejr i krig. Ifølge Ira, er det kun krig og kaos, der tester ens værd og karakter, en mening han deler med guden Orlek. Kendt er tvekampen mellem Ira og Orlek. Efter sin sejr tog Ira Oleks økse som trofæ og bar denne i mange år.
Udover alt andet er Ira passioneret, og det er denne passion der er grundlæggende for hans egenskaber i krig og kamp. Ligegyldigt hvad han sætter sig for, er det altid med brand i sjælen, og dette gælder ikke kun i krig. Hvad end Ira foretager sig er det næret af samme energi og liv, hvilket også gør ham til en dygtig håndværker og kunstner.
På trods af Iras evner på slagmarken, har han aldrig påtaget sig en lederrolle under krig, eller i andre domæner. Grundet hans passion har både Ira selv, og hans søskende, erklæret ham uegnet som leder, hvilket også gjorde at han villigt accepterede Ishtars position som Ilshernes leder og sortelvernes gud.
Tanis - Den Grønne
Det femte barn. Den lyssky Ilsher. Skyggen.
Tanis er kendt for at holde sig til skyggerne. Meget lidt er kendt om Ilsheren og det siges at ikke engang de andre Ilshere har set Tanis’ ansigt, kun Daikia har set og kendte sit barn.
Mystikken om Tanis har gjort at mange tyve, snigmordere og andre udskud har følt sig hjemme hos den lyssky. Dog er det langt fra alle i Ilsherens Hus, der er gået til disse mørke erhverv. Tanis har altid kunne narre og tryllebinde folk med sine vildledende ord, hvilket har gjort, at mange skjalde har studeret skyggens ord, for at efterligne dem.
Mest velkendt er Tanis’ alkymistiske viden. Det siges at Tanis har gjort sig selv immun overfor alle former for gift, så Skyggens kreation ikke kan blive brugt imod dem.
Mordecai - Den Sorte
Det Sjette barn. Dødens Ilsher. Helbrederen.
Mordecai er den Ilsher, der vogter sortelvernes sjæle og fører dem til dødsriget. Nogle sortelvere mener sågar, at Mordecai beskytter dem i døden. Mordecai står i midten af balancen for liv og død, og det er hans ansvar at opretholde denne balance. En balance der er vægtet mellem nekromanti og helbredelse. Mordecai forstår at man må studere døden for at forstå den, ligeledes skal man værne om de døde, så deres historie og liv ikke går glemt, og så de levende kan lære af deres døde folk.
Da Ishtar krævede Ilshernes magt for sig selv, blev ubalancen Mordecai og deres søskende havde skabt tydelig for ham, og han overgav velvilligt sin magt til Ishtar – så hun igen kunne give sortelverne balance.
Rikanos - Den Grå
Det Yngste barn. Den Faldne Ilsher. Budbringeren.
Rikanos var Daikias yngste barn. Han var interesseret og inspireret af fremmede folk og kulturer, hvilket gjorde at han blev sendt ud af hulerne for at være budbringer for sin moder, men også for at give besked om situationen og tilstanden på overfladen.
Under hans mange rejser til overfladen forelskede han sig i en halvlang. Uden hans moders velsignelse blev de gift og Rikanos smuglede sin partner med ned til hulerne. Da hans moder opdagede hvad Rikanos havde gjort. beordrede hun ham til at bevise sit værd og sin loyalitet til hende på ny. Rikanos udfordrede derfor dværgenes mester kæmper til tvekamp under Krigen, men Rikanos havde aldrig været kriger som sin bror Ira eller sin søster Marcel og Kelllwan besejrede den unge Rikanos.
Trods sin vrede og harme over Rikanos’ handlinger, sørgede Daikia sin søns død, og i ære til hans minde lod hun hans Hus bestå – dog det ingen farve havde længere. Grundet sin søns kærlighed til sin partner og venskab til de andre racer, lod hun dem blive i hulerne, hvor de og deres evigt ville tilhøre Grå Hus.